Grøntsager

Økologiske grøntsager
Vores grøntsager produceres og sælges i en miljøvenlig bakke. Vi pakker 10 bakker i hver kasse og 4 kasser pr. lag på CC. Der er 32×10 på en CC. Leveres med etiket i hver bakke.
Sortiment
Glatbladet persille ‘SUBA’
Saftigt smagende persille som er nem at rengøre. Persille kan næsten bruges til al madlavning og til grønt drys. Planten er flerårig plante som kan overvintre. De grønne blade høstes fra maj og frem til frosten sætter ind.
Vær særligt opmærksom på bundfrost, hvis persillen er planten i krukker. Dette kan være hårdt for planten.
Kruspersille
En hårdfør persille med små krøllede blade som trives i krukker. Den er rig på jern og c vitamin. Bør vandes jævnligt. velegnet til nedfrysning. Persille er flerårig og vil komme igen år efter år.
Vær særligt opmærksom på bundfrost, hvis persillen er planten i krukker. Dette kan være hårdt for planten.
Porre vinter – ‘Pandora’
Bliver ca. 45 cm høj. Plantes først efter den sidste nattefrost, og vandes rigeligt. Høstes frem til marts året efter. Porren stammer fra Sydeuropa, og regnes i dag til en af vore bedste og mest mineralrige nordiske grøntsager. God til supper, tærter, salater og som tilbehør til kødretter.
Grønkål ‘Winterbor’
Dette er en klassisk grønkål med grønblå krusede blade. Planten vil hen over sommeren opnå en vækst på en ca. 1 meter i højden. Plukkes kålen løbende, vil man opnå det bedste vækst. Grønkålen er en udendørsplante, som trives godt i krukker, højbede eller altankasser. Kålen har en stærk kålsmag og er især rig på A- og C vitamin, mineraler samt kostfibre.
Planten tåler frost.
Grønkål ‘Redbor’
Planten bliver ca. 1 m. i højden. Kålen har en stærk kålsmag og er især rig på A- og C vitamin.
Rød grønkål er en grønkål med en fantastisk smag, og hvor de spæde blade er velegnede i salater. Kålen er nem at dyrke og anvendes som almindelig grønkål. Planten er med sin røde farve meget dekorativ i køkkenhaven, men kan også bruges i krukker eller mellem stauder.
Planten tåler frost.
Palmekål ‘Toscana’
Palmekål er en velsmagende italiensk kål som stammer fra Toscana området. Kålen anvendes som grønkål og trives bedst udendørs, hvor den tåler frost. Bladene er grønne hen over sommeren, ved sol og tørke udvikler bladene deres karakteristiske sorte farve.
Planten tåler let frost.
Grøn pluksalat
Findes i en rød og grøn udgave. Salatplanterne bør vandes 1 time før de skal plantes ud. Vær forsigtig med rødderne. Bør vandes rigeligt. Pluksalat kan plukkes igen og igen i løbet af sæsonen. Plukker man alt salaten af, kan man være heldig at planten kommer igen.
Meget dekorativ med en flot egebladslignende form.
Krølsalat rød ‘Lollo Rossa’
Danner ikke et hoved – men er mere løs i strukturen, og dermed også meget dekorativ. Bliver ca. 15 cm høj og op til 30 cm i diameter, og giver store krusede røde blade. Det er den mest næringsrige form for salat. Den har en let bitterhed. Utrolig flot med sin røde top og let grøn stængel.
Grøn krølsalat ‘Lollo Bionda’
Danner ikke et hoved – men er mere løs i strukturen, og dermed også meget dekorativ. Bliver ca. 15 cm høj og op til 30 cm i diameter. Det er den mest næringsrige form for salat. Den har en let bitterhed, hvorfor en god vinagrette dresseing med honning, klæder den godt.
En utrolig flot salattype.
Romainesalat
En kraftig salat med en mild og let sød smag. Vandes rigeligt ved udplantning og i tørre perioder, da salat nemt bliver bittert ved vandmangel. En salattype med lange blade med kraftige bladribber. Kaldes også bindsalat, fordi man tidligere bandt den sammen i toppen, så de inderste blade blev mere sprøde og lyse.
Knoldselleri
Knoldsellerien bliver ca. 30 cm høj og bred. Når der ikke længere er risiko for nattefrost kan knoldselleri sættes på friland. Rå knoldselleri smager lidt som bladselleri. Knoldselleri har mange anvendelsesformer. Prøv f.eks. som saltbagt i ovnen.
Spidskål
Dejlig sprød sommerkål, som har sit navn efter sit udseende. Knap så skarp ”kålsmag” som hvidkålen. Den bliver ca. 40 cm høj. Plantens blade høstes og bruges i salater samt andre madretter. Prøv grillet spidskål med parmesan, en ny og lækker måde at spise kål på.
Majs
Majs skal plantes ud i en forholdsvis varm jord. Derfor anbefales det, at majsene først plantes ud, når foråret er kommet i gang. Af hensyn til bestøvningen af planterne, er det bedst at dyrke dem i et afgræset område af haven, hvor majsene står for sig selv. Bestøvningen sker med vindens hjælp.
Asparges broccoli
Den slanke, sprøde aspargesbroccoli er en krydsning mellem den velkendte broccoli og den asiatiske kål pak choy. Aspargesbroccolien er en nem og stabil plante at arbejde med. Den går hurtigt i blomst, hvorefter det første hovedskud bliver skåret af, og så går væksten for alvor i gang. Den tåler frost og begynder at vokse igen efter vinter.
Blomkål ‘Bermeo’
Denne sort er middeltidlig, perfekt til sommerbrug. Farven er let cremefarvet og ikke så hvid, som andre blomkålshoveder. Hovederne bliver medium-størrelse. Blomkålene er klar på samme tid, så vær klar på at spise meget lækker sommerblomkål.
Planterne tåler let udtørring, dog ikke i etableringstidpunktet
Tropaeolum
Tallerkensmækker – Flere meter lange klatrende stængler, med store gule, orange eller røde blomster. Blomsterne er spiselige og smager af karse, så planten kaldes også ”Blomsterkarse”. Let at dyrke på en solrig plads i haven. Vandes og gødes jævnligt – specielt i starten. Kan både sættes i krukker, som en kant ud til havegangen eller som bunddække.
Vil du vide mere
+45 4040 9282
KONTAKT OS
Vi handler ikke med private, men henviser til f.eks. nemlig.com eller Plantorama.